top of page

Min arbejdsform

Jeg arbejder i alle mine sessioner ved at bruge kanalisering. Kanalisering er beskeder fra en højere bevidsthed i universet, som arbejder fra mange dimensionelle planer. Beskederne som modtages til dig er altid fyldt med kærlighed, og med et dybfølt ønske om at hjælpe dig til at leve et liv i lys og glæde.

Kanalisering foregår på den måde, at jeg tager  kontakt til dine åndelige vejledere, engle og mestre, som du har med dig som hjælpere, og beder dem om at komme med budskaber til dig.

De budskaber du modtager er inspiration til dig, så du kan leve dit liv i mere balance og kærlighed.

Jeg vil undervejs spørge efter vejledning, for at du kan opnå det der tales om, og bede om yderligere uddybning af emnet. 

Når jeg kanalisere har jeg altid aktiveret Stargaten, hvilket gør at når der under kanaliseringen kommer guidede rejser, hvor du få hjælp til at følge energien kraftigere, og mærker den inspiration og vejledning som åbnes for dig.

Du vil undervejs i en session også få mulighed for at spørge ind til emner, som er vigtige for dig lige nu og her.

 

En kanalisering er en smuk oplevelse, og du vil opnå en følelse af at blive set og forstået. Engle går ved din side hele livet, og derfor har de været med dig i alt. 

De holder din hånd i svære situationer og græder med dig, når der er behov for det. De glædes i de stunder, hvor du oplever kærlighed og glæde i dit liv, og de ønsker altid det bedste for dig.

Engle er underlagt menneskets frie vilje og ærer den som det højeste. Deres opgave er at hjælpe og vejlede mennesker på jorden, men de kan ikke hjælpe dig, hvis du ikke inviterer dem indenfor i dit liv. Ved at få en kanalisering siger du ja til deres hjælp og åbner samtidig dit hjertes dør, så de kan træde indenfor.

bottom of page