top of page

Det "normale" liv - Kanalisering fra Kristus

Kære læser - kære ven

 

Vi kommer til dig i dag som den kærlige healende energi, der lige nu breder sig hen over hele verden.

 

Menneskeheden står i det største skift, der er set på denne klode. Mange andre kloder har været igennem dette skift, og alle har de - på dette tidspunkt af skiftet - bevæget sig “over på den anden side” af: frygt, krig, vold og ubalance. 

 

Alle har de vendt sig mod kærligheden og lyset, og menneskeheden på Gaia vil gøre det samme. 

 

Vi ser de forandringer, I bevæger jer igennem, og vi hjælper jer så meget som muligt, ved  energetisk at støtte jer i den forandring der sker lige nu. 

 

Mange føler sig fastlåst i de oplevelser, der har bredt sig ud over hele jeres verden, og mange ønsker at komme tilbage til “normale tilstande”.

 

Men kære ven, hvad er normale tilstande?

Er det lange arbejdesdage med stress, og med udfordringer med at få enderne til at hænge sammen?

Er det at købe sig til kortvarige glæder igennem ting fra butikkernes hylder?

Er det den daglige “kamp” på jobbet eller andre steder for at være en af de bedste?

 

Eller er det mere det, at være nær sine kære og sine venner?

At være forbundet til andre mennesker og hjælpe og støtte dem?

At modtage og sende kærlighed til hinanden igennem handling og ord?

 

Interessante spørgsmål kan stilles om, hvad er normal hverdag for dig. Og vi vil opfordre dig til præcist at gøre dette. 

For den mulighed som denne pandemi har skabt for menneskeheden, er ikke tilfældig. 

Den er skabt af menneskeheden selv, den har ligget i den universille struktur, hvis vi kom forbi 2012, og da I nu er forbi det punkt, som vi vil kalde for “point of no return”, kan I ikke gå tilbage. 

 

Disse hændelser, som pandemien er en af, er nødvendige for at bringe menneskeheden og kloden Gaia videre ind i lysets kraft og styrke, og ind i de nye cirkler af kærlighedens energi der ligger klar til at åbne for yderligere strukturer, som skal foldes ud. 

 

Disse hændelser er skabt, så I ikke kan gå tilbage, de er skabt med en sådan styrke og påvirkning, at I er nødt til at ændre jeres syn på livet, og den måde I ønsker at være på kloden 

 

Så hvad er almindelig hverdag for dig?

Hvad er vigtigt for dig?

Hvad vil du gerne ændre i dit liv fra før pandemien til nu?

 

Vi giver dig muligheden for at søge dybt ind i dig selv og undersøge dette igennem vores energi, hvis du vil.

Så sæt dig godt tilrette kære ven, luk dine øjne, og lad dig tage af den energi, vi tilbyder lige nu. 

 

Åben dit hjerte for at tillade energien at flyde ind i dine energibaner, og lad energien brede sig ud i hver en del af dig. 

 

Du vil mærke, at energien breder sig i din fysiske krop og i dine energistrukturer, så tillad blot dig selv at gå med det som sker. 

Du skal intet gøre, andet end at mærke energien og tillade dig selv at flyde med.

 

Giv dig tid i denne fase til at åbne dig for energien, og uanset hvad der sker i dit indre, så lad det ske. 

Flyd med og giv efter. 

Langsomt åbner du ind til forståelsen og indsigten i dit indre - i din kerne. Lad denne åbning ske. 

 

Måske du mærker en forandring, når dette sker, og hvis du gør, så prøv at lade det være og blot observer hvad der sker. Du skal ikke forstå det som sker, du skal blot opleve. 

 

Din åbning ind til din kerne udvider sig yderligere, og endnu engang flyder du blot med - lad dig tage af energien og tillad denne åbning. 

 

Du mærker nu, at lyset i dit indre tændes, og der åbnes fuldt og helt ind til forståelsen af dig selv, den du ønsker at være, og den måde du ønsker at leve dit jordiske liv på. 

 

Lad denne viden folde sig ud - blot observer hvad der sker 

Det kan være ord, billeder, fornemmelser eller noget helt andet, der kommer til dig. Tag imod det din indre kerne fortæller dig. 

 

Bliv i denne tilstand så længe du har behov for det. Og når du åbner dine øjne, find da noget at skrive dine indre oplevelser ned på. 

 

Lad dine oplevelser ligge fremme, så du kan se dem, og lad denne viden langsomt tage form i dit jordiske liv. 

Mind dig selv om, hvad dit indre fortalte dig, når du i din fremtidige dagligdag står i situationer, hvor du ønsker forandring. 

 

Brug tid på at søge ind i din kerne, i situationer der ikke stemmer overens med den måde, du ønsker dit liv skal være, og undersøg i dit indre hvad du kan gøre for at ændre det. 

Kald på os og brug os i denne proces. 

 

Processen i forandring kan være hård og lang, det ved du, og det har pandemien også vist menneskeheden. 

Der skal tålmodighed, kærlighed, medfølelse og overbærenhed til at skabe forandring i dig selv. Og du skal huske at give dig selv disse dele, på samme måde som du ville tilbyde din støtte til en kær ven. 

 

Forandringer er ikke nemme for mennesker på kloden Gaia, det har tiden vist. Men alligevel sker forandringerne hurtigere, end på mange andre planeter der tidligere har været igenne denne opvågningsproces. 

Denne klodes beboere har en særlig evne til at skubbe sig selv og hinanden frem i forandringens navn, uanset om forandringen er til det bedre eller ej. 

 

Tiden er nu inde til, at menneskeheden stopper op og mærker efter, om de forandringer der sker er gode for den enkelte og for helheden. 

Skal jeg fortsætte i det spor, jeg allerede er i, eller skal jeg ændre retning?

Skal jeg ændre mit liv radikalt, eller bare lidt, og hvis jeg gør det, hvordan påvirker det så helheden?

Skal jeg videreudvikle det, jeg er i gang med, eller er det bedre, at det blot dør ud? 

Er det godt for mig - er det godt for helheden, min nabo, mine venner og familie, manden på gaden og dem på den anden side af kloden, som jeg aldrig kommer til at se. 

 

Hvordan påvirker mine handlinger og beslutninger menneskeheden og kloden?

Hvordan kan jeg ændre mig selv, eller gøre noget bestemt for at støtte den forandring og opvågning, der sker lige nu?

Disse spørgsmål vil åbne sig i dit indre, og du vil begynde at besvare dem og langsomt efterleve dem.

For læser du dette, er du en af dem, der vil: forandring til helhedens bedste. 

Du er en af de sjæle, der har valgt at hjælpe Gaia med at vokse og forstå. 

Du er en sjæl, der har tilbudt din støtte til helheden, og du er kommet for at skabe forandring.

 

I den dybeste respekt for dit arbejde på kloden Gaia. 

bottom of page