top of page

Lad hjertes og kærlighedens energi strømme - Kanalisering fra Kryon

Der findes i denne tid en ganske særlig stemning.

I mærker stemningen år efter år, og I glæder jer til, at dette ”cirkus” sætter i gang, for til sidst at finde roen og hyggen i alle hjem over hele landet.

 

Og dog er der nogle i jeres land, der ikke er med på dette: Dem som har en anden tro - dem som intet har - og dem som ikke vil. 

Alle disse mennesker bliver på en eller anden måde indrullet i dette ”cirkus” mod deres vilje, eller med en følelse af, at nu er det igen svært at få det til, nu skal vi igen til at finde ud af, hvordan vi kan leve i dette, og glæde dem vi holder af, uden at lade os rive alt for meget med.

 

Disse mennesker er ofte misforståede mennesker. 

Der gøres en del for dem, som intet har. Men dem som ikke vil, eller dem som har en anden tro, har en følelse af at være udenfor. En følelse som de fleste mennesker kender, og som har præget deres liv i større eller mindre omfang, fordi alle mennesker har oplevet glimt af at være udenfor.

 

Når de, som gerne vil noget andet, så tager initiativ til forandringer, så kaldes de for ekstreme, og der kommer ofte en dialog i samfundet om, at nu er det for meget - nu skal de lige slappe af. 

 

Når de, som har en anden tro, gerne vil fejre deres, så skal de pludselig forstå, at de er en del af andre traditioner, og at de ikke ”må” holde så fast i deres eget. 

 

Og vender vi det så på hovedet - og ser det fra den anden side - er det præcist det samme. 

 

De der vil ikke være med, fordi de syntes det er blevet for meget, føler at alle dem, der lade sig rive med, skal forstå, at nu må dette stoppe. Og dem som har en anden tro, de føler ikke, at de er en del af dette, og de kan på ingen måde sætte sig ind i det, der sker. For hvorfor skal de deltage, de tror jo ikke på det samme, og de har da ikke brug for at forstå årsag eller have forståelse for, at en stor del af dette land sættes på den anden ende, for noget de på ingen måde kan gå ind for.

 

HVORDAN kan det være, at mennesket ser på andre mennesker på den måde? Det undrer mange. Og alligevel er tendensen der, alligevel bliver alle mennesker på et eller andet tidpunkt lullet ind i dette spin, af at skille sige ud, at være anderledes, at blive holdt udenfor. 

 

For ser du kære ven, det en energi, der rammer lige ned i dette virvar af følelser, som disse traditioner hvirvler op. 

Traditioner, som er skabt af tro og kultur – Traditioner, som er vigtige for den enkelte og for samfundet, og tilbage i tiden for livet selv.

 

Når mennesket rammes af denne energi, sættes alt ind i forhold til at overleve. Det er en indre proces, som mennesket ikke selv kan se og forstå – en mekanisme som understøttes af den energi, der var på denne smukke klode før 2012, men som nu viger for nye og højere vibrerende energier.

 

Energier som åbner for sam-forståelse af hinandens traditioner og tro. En indre bevidsthed om, at vi, på trods af traditioner og tro, er ens. At vi er skabt af samme materiale og har samme mission.

 

En mission så smuk, da den har til formål at bringe menneskeheden og kloden ind i nye og højere vibrerende energier af kærlighed og samhørighed. Ind i næste ”niveau” af indsigt og forståelse for den sammenhæng, som vi alle er en del af. 

 

Vi ønsker at hjælpe jer igennem denne tid, der for nogle er stressende og svær, for andre virker fantastisk, og for andre igen ikke er til at forstå eller til at holde ud.

 

Vi ønsker, at I skal se, hvilke energier vi åbner for. Ikke kun i denne tid, hvor der tales meget om kærlighedens energi, der flyder til kloden, men i alle tider, hvor vi åbner hjertets energi i alle - uanset tro, overbevisning og tradition.

 

Lad dig guide af den energi, der åbnes for i dette øjeblik, når du læser dette. Lad os vise dig dit indre: i forhold til samhørigheden, og i forhold til: at se bag ved hvad det enkelte menneske gør eller tror på. 

Lad os lede dig ind i dit inderste, og her åbne for at du kan se, at du er som alle andre, og alle andre er som dig. I er ikke forskellige, for I kan ikke være forskellige, I stammer fra samme kilde, og I er forbundet i et langt større ”net” af samhørighed, end I kan se med jeres blotte øje - eller forstå med jeres menneskelige sind.

 

Lad os åbne ind til den del af dig, som forstår denne samhørighed, denne indsigt af fælleskab i et multi-dimensionelt samspil, hvor samklang gennem bevidsthed er naturligt. 

Når du ser denne forbundethed, har det ingen betydning, hvilke højtider den enkelte fejrer, eller hvad man tror på - eller ønsker at være en del af. For så ser du, at dette kun er adfærd og ikke har noget at gøre med dit sande jeg. 

 

Adfærd er blot en måde at være i livet på, når du går på jorden. Og denne adfærd kan nemt gå hånd i hånd med din bevidsthed om, hvem du er, og hvordan du er forbundet til alle andre levende skabninger gennem energi. Og når du er dette bevidst, vil adfærd hos dig selv og andre blot være noget der sker. Og du forstår, at det handler om følelser og tanker, som løber af med det enkelte menneske. 

Gamle mekanismer, for at overleve, går i gang via disse følelser og tanker, og danner en adfærd, der ikke altid er hensigtsmæssig for dig eller andre. Men du ser det nu, som det er. Og du ved, at du, gennem det at sende denne adfærd kærlighed - frem for had eller afstand, kan ændre adfærden. Dermed kan du opløse disse tanker og følelser, som er dannet i dig selv eller andre. 

Og når du først gør dette stykke arbejde på dig selv eller på andre, vil meget blive forandret. 

For i det øjeblik du ser alle igennem kærlighed, inklusiv dig selv, I det øjeblik du begynder at åbne hjertet, uanset adfærd, og lader kærligheden flyde og opløse alt andet. 

 

Og ja, det kan syntes svært at gøre dette, for du kan føle: ”jeg bryder mig faktisk ikke om dette ”cirkus”, denne tradition skaber”.

Men ser du kære ven, det smukke er, at du kan have denne følelse samtidig med, at du vender ”blikket” indad. Og blot forestillingen om, at du åbner dit hjerte og begynder at sende kærlighed til denne følelse, vil skabe forandringen og give dig ro i dit indre. 

Det samme gælder, hvis du oplever, at disse tanker og følelser tager en anden, og denne eller de personer viser igennem deres adfærd, at de har fået nok. Her kan du gøre præcis det samme. Forestil dig, at du vender blikket indad, åbner hjertet og lader kærligheden flyde ud fra dit hjerte og over til den eller dem som udtrykker, at de har fået nok.

 

Simpelt lyder det, men effekten, kære ven, er enorm.

 

Dette budskab er vigtig, fordi der er så mange følelser og traditioner, der blusser op i denne tid. 

Det er derfor præcis lige nu, at det kan skabe en enorm forandring, hvis blot du husker denne simple handling. 

Du vil opleve tiden anderledes, hvis du gør dette, og du vil igennem disse handlinger, være med til at løfte kloden videre ind i disse nye og højere vibrerende energier. 

Hvis blot et fåtal af befolkningen i dette land laver disse få simple handlinger, vil energien brede sig ud over større områder, og andre vil begynde. 

 

Energi er forunderlig for mennesket, fordi mennesket ikke helt forstår, hvad handlinger igennem energi kan skabe. Men hvis du kigger godt efter i jeres samfundsdebat, vil du se, at alt hvad der breder sig, er skabt af energi.

Du kan vælge at gå med den energi, der skabes gennem følelser og tanker, eller du kan vælge den energi, der strømmer fra hjertets og kærlighedens energi. 

Den ene tynger - den anden løfter. Det er op til det enkelte menneske at beslutte sig for, hvilken energi man ønsker at læne sig ind i og handle ud fra. Og jo flere der vælger den samme energi, jo kraftigere bliver denne effekt.

 

Kloden viser den smukke vej gennem hjertets og kærlighedens energi lige nu, og det begynder at vise sig alle vegne gennem handlinger og ord. Inden længe vil samfundet begynde at ændre sig, fordi de som leder disse samfund, vil gå hjertets og kærlighedens vej. 

 

Så hjælp dem i denne tid, med at mærke kærligheden strømme fra dig, og det uanset om du elsker julen og ræset, eller du hellere vil være fri, af den ene eller den anden årsag.

 

I kærlighed til mennesket, Kryon

bottom of page