Kære elskede menneskehed

Jeg er kommet i dag for at fortælle jer en historie fra en svunden tid. En tid hvor alt var anderledes, en tid hvor mennesker tænkte anderledes om sig selv og andre. En tid hvor alt var åbent, en tid før energien blev ”lukket” for yderligere udvikling, da mennesket betrådte denne jord som andre væsentyper andre energilys.

 

Denne tid som nogen kalder Atlantis og Lemuriens tid, denne tid hvor de direkte efterkommere af Plejaderne levede og arbejdede på jorden i lyset fra Plejadernes visdom og hjælp.

 

På dette tidspunkt skal du forestille dig, min kære, at det enkelte lysvæsen havde en dyb kontakt med kilden til alt, og hver enkelt vidste, at de var forbundet i et energinet, som dels var ubrydeligt, og dels var afhængigt og påvirkeligt i forhold til, hvad hvert enkelt lysvæsen gjorde, følte og sagde.

 

Disse smukke lysvæsener som betrådte jorden, ville i dag virke som om de kom fra en fremmed planet, for de så anderledes ud. De havde længere hoveder og der stod et lys omkring dem, som man kunne se med det blotte øje. De var strålende, medfølende og meget hjerte-smukke væsener. 

 

En dag i al denne skønhed skete en forandring. En forandring som ændrede alt. En dag tillod en af dem en energi at arbejde i sig, og denne energi tog sæde i dette smukke væsen. 

Langsomt hen over tid voksede denne energi og blev større og større, og ikke kun i det lysvæsen som havde tilladt energien at tage bolig i sig som et eksperiment. Energien voksede som en sø, der bliver større og større, hvis det bliver ved med at regne. Og energien foldede sig ud og bredte sig i andre lysvæsener, for du skal huske på, at de hang sammen og var forbundet i kilden, som havde skabt alt. De kunne intet foretage sig, uden at det påvirkede alt.

 

Dette væsen, som havde startet dette eksperiment, var ikke en enspænder, det var i dyb kontakt til de andre, og der var fra de andre givet tilladelse til, at dette kunne prøves af, for at se hvordan denne energi ville arbejde, og hvad der kunne ske. Alt virkede til at være under kontrol, men noget gik alligevel galt. 

 

Det smukke lysende væsen blev langsomt mere og mere indesluttet, efterhånden som energien bredte sig, og det påvirkede de andre, som lysvæsenet hang sammen med. Det blev tungsindigt og træt, og havde svært ved at være tilstede sammen med de andre, når de mødtes i fællesrummet af energi for at udveksle erfaringer om denne energi og dens påvirkninger. 

 

Langsomt trak dette smukke lysvæsen sig mere og mere væk fra de andre, og begyndte at lukke sig ned for deres energi, så de ikke kunne mærke det, og langsomt blev denne afskæring af forbindelse en naturlig del af det at takle sine udfordringer og problemer. I stedet for at løse dem i fællesskab, som de altid havde gjort, begyndte flere og flere at lukke sig inde og forsøgte at løse problemet selv. 

Og problemet med at lukke sig inde er, at man samtidig lukker af for fælles bevidstheden og visdommen, som er samlet i, hvad i mennesker i dag ville kalde, en stor (data) sky. Og når man lukker af for denne visdom, denne kilde, har man svært ved at løse problemerne, for man kapsler sit problem ind og tror, at man kan tænke sig til en løsning. At tænke sig til en løsning er at lukke af for sin egen kontakt til hjertet og intuitionen, og det skaber igen nye udfordringer, som beslutninger der er truffet ud fra eget indre og ikke fra fællesskabet. 

 

Dette smukke lysende væsen gjorde alt dette, og mange fulgte med, for de kunne ikke andet – de var jo forbundet, og når en ændrede adfærd, begyndte andre at gøre det samme, først i det små og senere tog denne adfærd helt over.

 

Efterhånden var så mange lysvæsener lukket for fælleskabet, at det blev den nye standard, og fællesrådet lukkede ned, for hvad skulle man med dette råd, når enhver var sin egen, og alle kun ønskede at tage vare på sig selv og sine nærmeste. Ingen var interesserede i fællesskabet, og ingen ønskede at sidde i dette råd og forsøge at mægle, for der var alt for meget diskussion og forsøg på at få mest muligt ud af alt i forhold til sig selv og sine.

 

Dette stod på i mange mange generationer, men så en dag blev et nyt lysvæsen født ind på denne klode. Et lysvæsen som var interesseret i at ændre dette forhold, at komme tilbage til det der var. 

For ser du, dette lysvæsen havde holdt øje med kloden, og kunne se hvor det bar hen. Dette lysvæsen havde i mange liv arbejdet for at ændre dette, og der var sket fremskridt, men det tog tid. Derfor besluttede lysvæsenet at samle sine nærmeste venner, og de dannede et nyt råd og blev enige om, at de ville mødes i energien, uanset hvor de var, og uanset hvordan deres liv udfoldede sig på jorden. 

Da lysvæsenet så kom til jorden igen, var der derfor med et dybt ønske om at ændre menneskets mulighed for samhørighed og udvikling. 

Efterhånden voksede dette menneske, som bar dette lysvæsen, op, og lysvæsenet var så stærk i sit ønske, at det formåede at være i dyb kontakt med sit bærende menneske.

 

Derfor begyndte dette menneske at opsøge de andre mennesker, som bar de andre lysvæsener, der havde indgået en aftale om fællesskab. 

Dette menneske arbejdede også ihærdigt indenfor forskellige hjælpeorganisationer, da det havde et stor behov for, at hjælpe andre som trængte, og det var meget engageret i jordens ressourcer, og hvordan menneskerne kunne passe på jorden og leve i fællesskab med jorden.

 

Dette menneske ”arbejdede” med sig selv - forstået på den måde, at det konstant var i en udviklende proces, hvor det hele tiden forsøgte at blive en bedre udgave af sig selv, og mennesket havde et stort og smukt hjerte, som slog for alle dem, der havde det svært, dem som blev behandlet dårligt, dem som var udstødt eller anderledes, dem som ikke kunne finde ud af at opføre sig ordentligt, og dem som altid vidste bedre. 

For ser du, dette menneske vidste, at bagved alt det der skete for disse andre mennesker, der var udsat for alle uhyrlighederne, var der et lysvæsen som havde brug for, at der var dyb kontakt. Og bag hver og en som udførte alle disse uhyrligheder, var også et lysvæsen som havde brug for det samme.

 

Lysvæsenet og dets venner arbejde i mange liv for at samle energien i et fællesskab, men det gik langsomt. Men de vidste, at hvis de blev ved og ved, ville det til sidst lykkes.

Til sidst ville samhørligheden og fællesskabet igen opstå, og alle ville igen få adgang til den fælles bevidsthed og ville igen se, at alt var forbundet og dybt afhængigt af hinanden.

Og sådan fortsatte dette arbejde liv efter liv indtil en dag, hvor et nyt frø kunne tages med til kloden. Et frø som var klar til at vågne og blomstre på den ny måde. Lysvæsenet og dets venner bragte dette frø med til kloden hen over et par generationer, efterhånden som de blev født ind som mennesker. 

Og allerede fra det første frø var plantet, begyndte det at brede sig. Da lysvæsenerne bragte frøet ind, ændrede hele perspektivet sig. For dette frø var i stand til at vække noget nyt i mennesker, hvor deres indre lysvæsen havde trukket sig væk og ikke ønskede samarbejde og fællesskab. Dette frø var så stærkt, at det påvirkede energierne på hele koden og sendte information til andre kloder om, at nyt var ved at ske. Nye lysvæsener besluttede derfor at komme til kloden i form af en ny mennesketype, og de gamle lysvæsener begynde at se verden på en ny måde. 

 

Flere og flere vågnede op til at se de uhyrligheder, som foregik, og ønskede at ændre dem, og flere og flere, som blev udsat for uhyrlighederne, besluttede på et energetisk plan, at nok var nok. 

 

Det var opbruddets tid og meget blev vist mennesket. Det Lysvæsen, der ligger i alle mennesker,  var begyndt at rejse sig fra sin tornerosesøvn, og vidste hvad der skete, men menneskets sind kunne ikke forstå, hvad der forgik omkring dem. De syntes at alt blev værre og værre, specielt de mennesker hvis lysvæsen i dem først lige havde åbnet deres øjne, og fortsat havde svært ved helt at komme til sig selv efter en lang søvn.

 

Men heldigvis var vores lysvæsen, som startede alt dette, tilstede på jorden sammen med sine venner, og denne venneskare var vokset. De vidste dybt i sig selv, disse mennesker som bar disse lysvæsener, at nu var det tid til at holde fast og sætte blus på kedlerne, så de sendte besked til universets kilde, om at der skulle hjælp til.

 

Mange energityper og energivæsener kom til for at hjælpe, og igen ændrede det alt. Lysvæsener som var mere vågne end andre, begyndte at udleve fælleskabet mere og mere, og deres menneskebørn, som indeholdte lysvæsener som var vågne, så at deres menneske-forældre ville fællesskabet. Da de blev opdraget i fælleskabets ånd, blev de opmærksomme på, at andre mennesker også var vigtige, og at ingen kan leve alene. Og igen åbnede en ny forståelse sig, som bredte sig ud over kloden.

 

En forståelse om, at hvis jeg skal leve i et fælleskab, som skal fungere, er jeg nød til at tage ansvar, jeg er nød til at se, hvad jeg gør ved mig selv, ved de andre og ved kloden. Denne forståelse begyndte at brede sig, og menneskerne, som bar lysvæsenerne, begyndte igennem denne forståelse langsomt at åbne mere og mere, for at deres lysvæsen kunne komme til udtryk i deres jordiske liv.

 

For ser du, der ligger i hvert menneske et vågent lysvæsen klar til at folde sig ud, klar til at åbne for alt det der var før denne udvikling, som er sket. Denne historie er en historie udelukkende skabt ud fra et ønske om forståelse for, hvad der sker i energien imellem mennesker, når de handler, tænker og udtrykker sig. 

Historien er ikke færdig endnu, og du er med til at skrive den færdig. 

Det er muligt at genetablere samhørigheden til alt og alle. Det er muligt at åbne for den energi, som har skabt alt, det er muligt at forbinde sig til den energi, som rummer alt, uanset hvad der sker i det menneskelige liv.

 

Denne energi ligger i dig som et plantet frø – for nogle ligger det og venter på at komme op af jorden, for andre spirer det allerede, og for få står blomsten i fuld flor. 

 

Min kære ven, en lang historie for at komme hertil, men en nødvendig historie for at du VIRKELIG kan se dette lysvæsen i dig selv. 

Du har en kerne, hvori dette lysvæsen er forbundet til alt. Du har en visdom, som du via dette lysvæsen kan trække på, og du vil, hvis du tager kontakt til dette lysvæsen, kunne mærke en dyb samhørighed med alt.

 

Igennem lysvæsenets øjne vil du kunne opleve kærlighed, skønhed og medfølelse. Du vil kunne hente svar på alt, hvad du har brug for, og du vil ikke være i tvivl om, hvad der er det rigtige for dig og fælleskabet.

Lad dette lysvæsen komme tilstede i dit liv, åben dig for det, og lad det komme til udtryk. For dette lysvæsen er dig – det virkelige dig, det er det, du er, og altid har været. Det er den del i dig, som aldrig ændres, aldrig ældes. Det er den del, du forbinder dig til, når du nogle gange siger til dig selv: ”det er mærkeligt, at jeg ser ældre ud, for jeg føler mig ikke ældre”. 

Og det er du heller ikke – ja din krop er blevet ældre, og din jordiske viden er blevet større. Men lysvæsenet som du er, har ikke brug for jordisk viden og læring – denne del af dig VED, og denne del af dig forbliver i samme tilstand hele tiden. 

 

Du kan tage kontakt til denne del af dig selv på mange måder. Du kan vælge at åbne dig for det, ved at bede denne del om at være mere tilstede i dit daglige liv. 

Du kan bede om, at du ser, så ser du igennem din sjæls øjne, for du har jo nok gættet, at det er det, dette lysvæsen er J

 

Lad denne smukke del af dig komme mere frem, skriv historien færdig ved at lade energien brede sig. Du ved nu, at alt hvad du gør, påvirker alt, hvis du vælger at åbne dig for din sjæl og lade den samarbejde med dig, og så vil det påvirke andre til at gøre det samme. 

 

Så kære du, når du står op om morgenen, så sæt dine fødder ned på Gaias smukke energi ved at tage kontakt til hende igennem en bevidst handling om at mærke hende. Sig til dig selv, at i dag bliver en smuk, kærlig, åben og omsorgsfuld dag. I dag bliver en dag, hvor jeg er i dyb kontakt med min sjæl, og jeg følger i dag min sjæls råd. I dag vil jeg åbne mig for fælleskabet, og samarbejde med jordens og menneskets energier, og jeg vil mærke, at jeg er en del af alt. 

 

Jeg skaber en dag fyldt med lys og kærlighed, og jeg omslutter alt, som ikke afspejler dette, med omsorg og medfølelse, for jeg ved, at jeg påvirker alt. Og jeg gør alt, hvad der står i min magt for at skabe kærlighed og lys hver eneste dag.

 

Jeg er forbundet, og jeg er en del af det samlede hele. Jeg er bag ved min menneskelige krop et smukt lysende væsen, som går på denne klode for at sprede lys, og jeg arbejder sammen med alle andre om denne smukke opgave.

 

Tro mig  kære ven, når jeg siger, at dette lille stykke arbejde vil ændre alt for dig og kloden. Hvis du gør dette – hvis du bruger dette korte stykke tid hver eneste dag, vil det brede sig som i historien, og jo flere som gør dette, jo hurtigere vil ændringen ske. 

 

 I jeres menneskelige skikkelse ser i ikke helheden, når I går på jorden, I ser ikke effekten, af det I gør mod jer selv og mod andre, når I lukker jer inde, eller når I åbner jer for helheden.

 

Det er muligt at vælge at trække i tovet, så udviklingen går langsomt, eller det er muligt at slippe tovet og gå fremad. Valget er for enhver.

Det er derfor vi er så mange, som kommer med disse budskaber i mange forskellige varianter. For vi ønsker, at udviklingen tager fart, vi ønsker at se jer i glæde og lys, og vi ved, at det er muligt at ændre disse energier langt hurtigere, end I selv er klar over. 

Vi mærker jer, for vi er også en del af jer, og det betyder, at I også kan mærke os. Så lad vores lys komme tilstede i jer. Åben dig også for, at vi sender hjælp og vejledning til dig, lad din sjæl tage imod hjælpen, som kommer fra altet. Lad lyset skinne i dit liv, og lad din blomst fra frøet, som du bærer, vokse sig stor og smuk.

 

I kærlighed til mennesket Kuthumi