Kanalisering fra Maria Magdalene i kirken i Sainte-Boume 

Jeg er her for eder – vi er her for eder.

Vi er vejviserne i jeres menneskelige liv på denne smukke klode, der i så mange år har kæmpet imellem mørket og lyset.

 

I har bevæget jer ind i nye områder og har fået tilført nye energier i jer selv og i klodens energiformation, og I er nu klar til at tage de næste skridt ind i lyset.

At gå lysets sti som jeg valgte for over 2.000 år siden.

 

I har valgt samme sti som jeg / som vi, og alligevel er der noget som holder eder fast, og som på en måde nagler jer til det sted I står.

For I er bange for at give slip og lade gå – I er bange for at flyde væk og miste balancen i livet, hvis I slipper kontrollen.

 

Men at gå lysets sti er netop at slippe for derigennem at skabe balance i livet og i klodens energi. En balance så vigtig at den samlede universelle energi ”holder vejret” for i spænding at følge denne smukke udvikling. I er startet.

 

Efter så mange år i mørke og i magtens energi er opbruddet i gang, og I mærker det alle steder. Dette slip af kontrol hos andre tilskynder I, og I beundrer dem som tør. Så kære eder vær ikke bange. Slip den gren du holder fast i, og lad dig flyde med i energiens strømme. Giv slip og lad strømmen tage dig og føre dig ad nye veje.

 

Du tvivler i dit sind af mange årsager, der ofte er bundet i økonomi og i tryghed og vished om, at lige nu ”hænger” det sammen. Men ser du, dette er den menneskelige del, som krampagtigt holder dig, og binder dig, til det som er. 

Alt er energi, og al energi er konstant i bevægelse, og bevægelse skal der til, for at forandringen sker.

Vi beder eder ikke om at give slip på alt og kaste dig ud midt i strømmen for at lade den stærke strøm tage dig og føre dig til vandfaldet.

Vi beder blot om, at du giver slip på grenen, der lige nu fungerer som et sikkerhedsnet, og blidt lade dig føre med den stille strøm hvor forandringen sker.

 

En lille ting ad gangen slippes for at give plads til nyt. Og du vil i denne blide strøm opdage, at der tages vare på dig. At vi holder hånden under dig, så du blidt skubbes i den eller de retninger, som får dig til at vokse.

 

Kære smukke sjæl, tiden er kommet til at vågne endnu mere, til at tage plads i det menneske lag og lade din kærlighed og medfølelse skinne igennem.

 

Igennem kærligheden kommer balancen, igennem medfølelsen kommer visheden, og disse to områder vil give dig nye muligheder for at skabe en ny tryghed og forståelse for, hvordan et liv på kloden kan leves i evig forandring.

 

Holden fast skaber blokeringer i energien kære ven, og blokeringer har det med enten at sætte sig fast eller at eksplodere, og gør det sig gældende, sker skredet og forandringen ofte dramatisk og voldsomt.

Disse dramatiske og voldsomme eksplosioner er svære at være i, og vælter ofte mennesker omkuld i en kortere eller længere periode, men den stille strøm løser op og føles som en kærlig vejledning.

 

Lad dig tage af denne kærlige vejledning kære ven – en pulseren i dig – Dybt mærker du denne puls, som tilskynder dig at ændre områder i dit liv, der af den ene eller anden årsag ikke fungerer for dig mere.

 

Tag imod denne styrke og energi, som jeg tilbyder dig. Denne styrke til at tage fat hvor det gør ondt, og riv problemet op med rode. Fyld hullet efter roden op med vor kærlighed, og sådet nye frø i dit liv, som du ønsker i stedet.

 

Vær ikke bange for forandringen min kære ven. Vær i stedet tro mod den puls som mærkes og vibrerer dybt i dit indre.

 

Lyt til den – følg den – og giv dig hen til den blide strøm af forandringer.

 

I dyb respekt og kærlighed til dig – Maria Magdalene 

© 2018 Livet er - Design af Liselotte Østerby

  • Hvid Instagram Icon
  • denessentielleflamme