Jeg fik inden kanaliseringen et visuelt syn af forskellige samlinger, vist igennem to forskellige tidslommer.

Begge samlinger handlede om at ære, det de var forbundet til, og alle samlingerne arbejdede med de kvindelige energier.

 

Der var en samling af både mænd og kvinder 

 Igennem det kvindelige aspekt forbandt disse kvinder og mænd sig til energierne ved at:

• Ære forfædre

• Ære den feminine energi

• Ære det guddommelige

For denne gruppe handlede det om Indvielse, tilgivelse og velsignelse – Maria Magdalene var i denne gruppe en form for ”præstinde” 

 

Der var en kvindesamling, der kom fra en form for stammefolk, der via sang hidkalder energierne og forfædre – deres indgang til energien var igennem at takke Moder jord

De forbandt sig igennem:

• Tak til jorden

• Tak til naturen 

• Tak til dyrene

• Åbning til de uendelige kontakter – ære livets cyklus

 

Du tilbydes af Maria Magdalene at blive en del af disse ”fælleskaber”. Fælleskaber der bringer lyset ind – åbner hjertet og sætter sjælen fri.

 

 

Kanalisering fra Maria Magdalene

 

At gå kærlighedens vej og åbne sit hjerte i takt med at du træder det ene skridt efter det andet, er en guddommelig gave, som du bærer med dig i dit jordiske liv.

 

En indbygget tro på, at kærligheden overvinder selv de værste forhold, er med dig i fødselsgave, når du som sjæl ”hægter” dig fast til fosteret i moderens liv.

Denne gave kan med tiden vokse eller skrumpe ind, afhængigt af hvilke kosmiske energibindinger du har valgt at indgå, i det liv du bevæger dig i på kloden.

 

Perioder med svære tider er ikke nødvendigvis dem, som skrumper hjertets og kærlighedens gave – ofte er det faktisk i modgang at kærligheden vokser frem. 

 

Disse oplevelser har I alle mærket og erfaret, og har - for de fleste -  også haft en læring ind i det.

 

Men hvad mange fortsat mangler at erfare er, at glæden og lyset også åbner hjertet, og at det netop igennem glæden og lyset åbner for fuld kraft.

 

Mange af jer er vant til at skabe egen lidelse og har ikke lært den virkelige dybe livsglæde at kende, og når den viser sit ansigt, har I svært ved at være i denne glæde. I skubber den væk med ord som, det kan ikke passe, at livet skal være så godt, eller I mærker følelsen så stærkt, at i forskrækkes derved.

 

Denne invitation til dette søsterfællesskab er en åbning til at være i denne dybe livsglæde – til at kunne rumme livets gave fuldt og helt.

 

Så kom til os, og lad dig indvie til dette fællesskab. Sid i vores midte, og lad lyset skinne igennem dig, så kærligheden breder sig omkring dig som bølger – Bølger så kraftige at de inddrager andre – inviterer andre til dette fællesskab.

 

Vi venter

Vi kalder 

Vi håber på dit selskab