top of page
hal-gatewood-405338-unsplash.jpg

Kanalisering fra Kuthumi

Livet, min ven, skal leves nu og her. Livet på jorden er skabt for, at sjælen kan opleve sig selv i alle aspekter, og det er derfor af største vigtighed, at du lever livet fuldt ud.

 

Du har vandret i mange liv på denne klode, og du vil vandre i mange flere, og for hver gang du kommer, har du lært lidt mere, fået lidt mere viden og bragt lidt mere med tilbage. 

Du har undersøgt fordele og ulemper ved at gøre det ene eller det andet, og du har været tilstede sammen med andre sjæle, der er på samme vandring som du. 

 

Når vi fortæller dig dette nu, er det fordi, det er tid til at vågne endnu mere op og være endnu mere tilstede. 

Mange mennesker har igennem flere liv levet i en form for søvntilstand, hvor fortid og fremtid har været omdrejningspunktet for livet. 

Bekymringer og afsavn har fyldt, ligesom tidligere udfordringer og handlinger har plaget jer som mennesker. 

 

Den hjælp af indstrømmende energifrekvens der åbnes for nu, er hjælpen til at komme mere tilstede i livet, at vågne op og se nuet og tilværelsen som den er, uden at se igennem et filter af forskellige former for ”uvirkelige” oplevelser. 

 

Du vil, og er måske, allerede begyndt at mærke denne energifrekvens. Den trænger ind i alt og tvinger mennesket til at se virkeligheden i øjnene.

Ikke den virkelighed som mennesket tror der er, men den virkelighed der er uden påvirkning af fortid og fremtid.

 

Længe har der været arbejdet med tilstedeværelse af mindfulness på jeres klode, hvilket har været en forløber for det, som I  - i de næste 10 år - vil komme til at opleve. 

 

Energistrukturen som kommer til jer, vil gøre jer trætte, og mange føler en udmattelse helt ind til marv og ben. Årsagen til dette er, at den energetiske frekvens lægger sig ind i jeres celler og molekyler for at forandre indefra og ud. 

 

Kroppen, som er jeres transportmiddel, holder jer i øjeblikket tilbage sammen med jeres sociale overbevisninger om, at I skal gøre noget for at give slip på alt det, som tynger jer ned i energi. Det er derfor besluttet fra det kosmiske råd, at det er tid til at give en ekstra hjælpende hånd med at frigive alle de ophobninger i kroppen, som skaber en stor del af disse overbevisninger. 

 

I får muligheden for at åbne for disse frekvenser, og frontløberne er allerede i gang med at integrere dette.

Det kan virke hårdt at komme igennem, men I vil opleve at trætheden pludselig slipper, og at I står tilbage med et energiniveau langt større end før.

 

Sammen med energien i dig selv kommer indsigten og følelsen af, at du skal gøre det, som er vigtigt for dig for at komme videre. Områder, hvor du har været gået i stå, og områder hvor du ikke rigtig har følt at du kunne bevæge dig frit i, ændres til, at du får følelsen af: at det er muligt! - og du kan få en følelse af, at en kraft driver dig frem.

 

Dit syn på livet bliver mere lyst, og du begynder at se mere tydeligt, hvad livet tilbyder dig fra et langt mere åbent og positivt syn. 

 

Din opvågning får et kraftigt skub, hvilket gør, at din tilstedeværelse i livet bliver mere nærværende, og du begynder at handle ud fra, hvad der rent faktisk sker i og omkring dig, frem for at handle igennem de gamle slør. 

 

De frontløbere, der er i gang, er på forskellige stadier af integreringen, og måske kan du mærke, om det er dig 😊 der er en af disse smukke sjæle, som har taget jobbet om at gå foran og bane vejen for andre. 

 

Frontløbernes job er: at tage energifrekvensen og bringe den ind i det magnetiske felt omkring jorden, så det kan sprede sig ud og forplante sig i alle. 

Måden er: at optage denne nye energifrekvens, hvilket kroppen over en længere periode har været forberedt til. Og igennem det: at leve denne energifrekvens ud, samles energien op, og i samspil med kloden selv åbnes der til det magnetiske felt, og der sker en udveksling i den eksisterende energifrekvens, som herefter integrerer nye frekvenser på kloden. 

 

I mennesker udveksler med det magnetiske felt og med kloden selv, I har et energetisk samarbejde, som løfter energien både på kloden og i feltet omkring kloden. 

Et arbejde - som I ikke tænker over og ikke helt forstår med jeres menneskelige hjerne og sind, men et arbejde - som I har valgt at udføre, da I sagde ja til at leve adskilt på denne klode. 

 

Kære sjæl, du som utrætteligt vandrer på denne klode, du som lægger dette store arbejde i at få løftet klodens- og der igennem menneskehedens energi. 

Det er snart tid til et hvil, det er snart tid til at nyde frugten, af det du har plantet, det er snart tid til, at næste generation tager over. Den nye generation af mennesker er højere vibrerende, end du er i dette jordiske liv, de kender - på et ikke menneskeligt plan - til hele denne arbejdsmetode, og de kommer med en energifrekvens, der hjælper dig til, at du kan hvile lidt. 

 

Det nye menneske, der fødes ind på kloden nu, vil tage over, på samme måde som du vil tage over efter dem, når du næste gang kommer hertil. 

Så tillad dig selv, at nyde det arbejde du udfører og har udført, tillad dig selv, at lytte og lære af de nye mennesker der vokser op.

Tillad dig selv at slappe af og give slip

Alt er præcis, som det skal være, og hjælpen og støtten er i gang.

Jeres udvikling kører i cirkler, og for hver generation der fødes ind af menneskeheden, flyttes denne cirkel ind i nye energetiske lag, som åbner for at kloden støttes i sin udvikling. 

 

Det er tid til at give slip på kampen, det er tid til at lade sløret falde, og det er tid til at vågne op, og se virkeligheden som den er.

Din tilstedeværelse på kloden bliver fra nu af mere ren, og du vil begynde at forstå på en ny og mere klar måde. Dit liv vil føles lettere, fordi du ikke mere skal være tynget af alt det gamle, som du har følt har holdt dig nede, så tillad dig selv af flyde med, tillad at energistrukturen arbejder med dig og hjælper dig - overgiv dig til den nye energistruktur kære ven. 

 

Lad de unge og børnene tage over, lær af dem, observer dem, og giv dem plads til at føre kloden ind i nye og lysere tider.

 

I kærlighed til mennesket Kuthumi

bottom of page