At gå med lyset betyder at:

• være sig sin sjæl bevidst.

• åbne ind til sjælens kald og tillade med sin bevidste menneskelige del

• lade sjælens lys træde frem og stråle og oplyse alt hvad det menneskelige aspekt gør og udtrykker

At leve sit jordiske liv i denne dybe kontakt skaber fred og balance i livet og sender bølger af visdom fra universets midte og ind i dig.

Det åbner din kontakt til alt, der eksisterer i universet, og forbundenheden og indsigten om dette åbner ind til det sted i dig, hvor du ser dig selv som en del af alt.

Du ser, at du er skabt af kærlighed, og du ser din egen guddommelighed, og samtidig kan du se bag facaden på alt og alle og se præcis det samme hos andre.

Det var denne lære dette smukke Kartharfolk kendte til og praktiserede. Igennem deres kærlighed til deres egen sjæl var de forbundet til andre og til det guddommelige i alle levende skabninger. 

 

De satte de dybeste aftryk således, at de sjæle, der vendte tilbage, kunne finde vej med deres menneskelige del, og du smukke sjæl er en del af dem, der er kaldt tilbage.

Du læser dette, samtidig med at du mærker denne dybe kontakt til din indre guddommelighed, til den dybe fred og til ønsket om igen at mærke forbundenheden og de indsigter, der er i en del af denne forbundenhed.

 

Genetableringen til din egen guddommelighed har mange veje, og mange genfødte sjæle, der har været en del af dette folk, vil ofte føle fascination af de stæder de betrådte og levede. 

Deres største og smukkeste aftryk var igennem deres overgivelse til flammerne, at vise at krop og sjæl ikke er forbundet i det øjeblik sjælen sættes fri.

 

Du kan vandre igennem dit liv i ”smerte” med en bunden sjæl, eller du kan gå i frihed og dyb fred med sjælen sat fri.

At sætte sjælen fri er et ønske dybt fra dit hjerte, og kan udtrykkes hvor og hvornår du føler tiden er.

Dit folk står bag dig og løfter din sjæl fri sammen med dig, hvis du ønsker dette. 

Tag kontakten til dette folk og bed om hjælpen, og sammen vil I sætte sjælen fri på sammen måde som sidst, da du betrådte kloden som den smukke karthar.

Det væsen som gik på denne klode for at træde de stier, du igen skal træde. Det smukke væsen som lyser vejen op for dig, så du kan se, hvilken vej du skal gå for igen at åbne for dit lys og sætte din sjæl fri. 

 

Det jeg mærkede på borgen da jeg sad i energien

 

Kartharerne havde oplyste lærere, der oplærte børnene igennem kærlighed og respekt for alt levende. De dyrkede deres egen guddommelighed og følte sig ligeværdige med det guddommelige, fordi de vidste, at de var en del af dette.

Deres sjæl var åben og fri, og de levede og åndende som en enhed sammensat af forbundenheden igennem kærligheden og lyset.

 

Jeg følte mig ”fuldstændig” af dette sted og ønskede blot at sidde og mærke følelsen af forbundenhed og dyb indre ro. 

Trods snak og larm omkring mig følte jeg denne fuldstændige ro indeni.

Jeg mærkede også følelsen af, at disse mennesker, som var der samtidig med mig, var en del af det guddommelige, og at de var kommet her på deres egne præmisser og vilkår og med deres egen intension.

 

Jeg mærkede på et tidspunkt ind i en tidslomme, hvor der var frygt blandt nogle af kartharerne. Andre kunne løfte og samle energien og skabe en form for energiformation, der gjorde dem i stand til at skabe fred og forbundenhed, i dem som frygtede, og igennem dette kunne de hjælpe dem med at frigøre deres sjæl fra kroppen, så de ikke kunne mærke smerten og frygten.

 

De sange, de sang, kaldte på det guddommelige i dem selv.

 

På et tidspunkt kom der en sjæl til mig, der kaldte sig Isabel.

Hun tog min hånd og ledte mig hen til en grotte, hvor jeg skulle klargøres til en indvielse. Jeg skulle indvies til healer/medicinkvinde.

 

Hun viste mig, at disse indvielser var for alle, der arbejdede med energien på en eller anden måde, og at alle blev indviet til noget i deres liv. 

Alle kunne komme til denne grotte, der havde indviet vand, og man kunne rense sig i dette vand og heale sjælen, så det blev muligt at åbne til guddommeligheden.

Hun viste også, at der var ceremonier med sang for forbundenheden og for guddommeligheden. I ceremonierne forbandt man sig til energien og skabte balance imellem de mandelige og de kvindelige kvaliteter. 

Dette for at de bedre kunne samarbejde, når de brugte disse kvaliteter.

Dette folk kunne mærke hinanden, og jeg fik et billede af, at de forenede deres kvaliteter og energi, så de kunne mærke, hvad de skulle tilbyde hinanden.

Der var en dyb respekt for det enkelte individ. 

 

Hun viste mig, at der ikke var nogen leder, men der mere var tale om mæglere, og at alle blev hørt, og beslutninger blev truffet ud fra kompromis.

 

Det sluttede af med, at hun sagde til mig: Du kære sjæl er nu klar til din indvielse – tag mine hænder og lad dig føre ad indvielsens sti.

Herefter blev jeg ført hen til en cirkel af syngende kartharer, hvor jeg trådte ind i cirklen. Den vise/oplyste, kiggede mig dybt ind i øjnene, og satte igennem denne energi min sjæl fri.