På rejse i dit liv

Skab indsigt, forløsning og lev dit sjælsformål
Er du klar til at træde dybere ind i dig selv og åbne døren til din sjæls verden?
På rejse i dine liv er en række aftener, hvor du – i et felt af Stargatens og pyramidernes kraftfulde energi – guides på dybe indre rejser. Her får du mulighed for at udforske, frigøre og berige både din sjæl og dit menneskelige udtryk.
På disse energetiske rejser åbner du dig for healing, forløser blokeringer og henter indsigter, der støtter dig i at leve mere autentisk og i overensstemmelse med dit højere selv.
Du vil opleve at blive ført til tidligere liv, hvor relationer, situationer og valg bliver forstået i et nyt lys. Gennem denne bevidstgørelse frigøres gamle bindinger, tunge oplevelser slipper, og dyb indre tilgivelse kan finde sted.
Du rejser også til dit universelle ophav – og ser dine liv i et større perspektiv. Her kan du få indblik i dine livsopgaver og åbne for en dybere forståelse af dit nuværende liv og sjælsformål.
Det praktiske
Forløbet strækker sig over 3 gange med mulighed for forlængelse med yderligere tre gange
Disse aftener afholdes mandage cirka én gang om måneden.
Tid: 16:00 til 21:00
Pris 1.275 kr. (tre gange)
Se kommende datoer og tilmeld dig nedenfor.